
Udtalelse fra private
Carsten Nielsen
8 mdr. med Rikke har betydet en ændring for resten af livet – så simpelt kan det siges, og så simpelt er det!
8 mdr. med Rikke har betydet en ændring for resten af livet, så simpelt kan det siges, og så simpelt er det!
Jeg startede mit forløb i januar 2014, og aldrig i min vildeste fantasi havde jeg regnet med eller turdet håbe på de resultater, der er kommet ud af det. Jeg starter med slutningen.
Efter godt 8 mdr. med Rikke havde jeg smidt 87 cm i alt og 31,8 kg og gennemførte en triatlon på den olympiske distance (1.500 m svømning i åbent hav, 40 km cykling og 10 km løb) på under 3 timer. Jeg tænker stadig tilbage og kan huske den følelse af overskud og energi, jeg havde, og som i så mange år forinden havde været fraværende.
Mit udgangspunkt var en livsstilsændring, mere overskud i hverdagen og et betydeligt vægttab. Siden jeg var 15 år, har jeg ikke været på den sjove side af 100 kg, og min startvægt på 128,7 kg vidner også om, at det er noget tid siden, jeg har været i nærheden af det tal. Mit mål lød på 99 kg. Vi satte ikke nogen deadline, og tingene skulle foregå helt ud fra Rikkes råd og vejledning – hun ved, hvad hun laver!
Udholdenhedssport var ikke en del af planen dengang, men meget sker på 8 mdr., og Rikke var den helt rigtige til at hjælpe mig frem til der, hvor det bare er sjovere at være i min krop og være mig.
Hele mit forløb har været skræddersyet til lige netop mine behov og er hele tiden blevet justeret, så det har passet ind i min hverdag. På trods af en stressende hverdag med meget arbejde, forretningsrejser og andre forstyrrende elementer har Rikke formået at tilpasse kost og træning, så det ikke har føltes som en byrde. Hun har stort fokus på både det mentale og det fysiske aspekt i en livsstilsændring. Vi startede med små, overskuelige ændringer, og efterhånden som tingene skred frem, er der kommet mere og mere på. Hendes fremgangsmåde gør hele processen meget overskuelig, og jeg har følt mig godt rustet, hver gang der er taget nye skridt.
Jeg har altid været glad for mad, gerne i store mængder, men på intet tidspunkt i forløbet har jeg følt sult eller afsavn. Sukkertrangen har været der, men med Rikkes hjælp og vejledning har jeg fået de rigtige redskaber til at håndtere den, så jeg i dag ikke engang tænker over, hvad jeg siger nej til. Hendes vejledning om kosttilskud, vitaminer og olier har desuden betydet, at min krop og hud har kunnet følge med på trods af et stort vægttab.
Rikke er dybt professionel og engageret på en meget personlig og imødekommende facon. Jeg har lige fra starten haft følelsen af, at det var vores fælles projekt at opnå mine mål.
Det har været en hård kamp, men med Rikkes støtte har det på intet tidspunkt været en uoverskuelig kamp. Jeg har aldrig stået alene, og støtten er aldrig mere end en sms væk. Med jævne mellemrum tikker der også en sms ind, hvor hun lige følger op på, at alt er, som det skal være.
Det mærkes tydeligt, at Rikke brænder for det, hun laver. Det er ikke bare et job – det stråler ud af hende i en sådan grad, at man ikke kan undgå at blive påvirket af det. Jeg har haft møder med Rikke ca. hver 3. uge i hele forløbet, og hendes personlighed, glade væsen og engagement gør, at historien er den samme hver gang: Jeg står tilbage med helt ny energi og viljen til at yde endnu mere for at nå mit mål.
Jeg vil til hver en tid anbefale alle, der går med tanken om at ændre deres livsstil, at tage en snak med Rikke. De resultater, jeg har opnået med min egen arbejdsindsats og Rikkes brede viden om livsstilsændring, vægttab, træning og kost, kan slet ikke beskrives – det er noget, man skal opleve.
For at runde af slutter jeg med en ny begyndelse. Det har vist sig, at de 8 mdr., det tog mig at smide de 31,8 kg, kun har været starten på noget nyt. Jeg har holdt fast i min livsstilsændring, hvilket har været muligt med den viden og de redskaber, jeg har fået af Rikke. Jeg er fortsat med triatlon og har store ambitioner på den konto.
Kontakten til Rikke er stadig intakt, selvom jeg ikke længere er i forløb med hende. Den betydning, hun har haft for mit liv, og den udvikling, jeg har været igennem sammen med hende, har gjort, at vi har knyttet et bånd, der går ud over coach-klient-forholdet. Rikke er stadig med mig på min vej mod større mål, og det betyder alverden.
— Carsten
Kort fortalt
- Varighed: 8 måneder
- Resultat: 31,8 kg og 87 cm
- Bonus: Triatlon på olympisk distance på under 3 timer
Vil du også i gang?
Tag en uforpligtende snak om, hvad et forløb kunne gøre for dig.
Kontakt mig i dag
Ønsker du at høre nærmere?
Hvis du har lyst til at høre mere om personlig træning, holdtræning, kostvejledning eller blot har generelle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig.
Du kan skrive til mig via formularen, ringe eller skrive til mig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring eller skriv til Rikke
Ring på: 20 84 99 25
Skriv til: boesrikke@godmail.dk