
Udtalelse fra private
Thomas
Når folk spørger mig, om det har været svært, svarer jeg altid nej.
Efter at jeg gennem længere tid havde forsøgt at tabe mig ved at spise sundt og træne regelmæssigt, var jeg gået i stå med mit vægttab. Jeg havde ikke noget overblik over min kost og kørte tit efter mantraet: “Jeg har været dygtig i dag, så må jeg da godt lige …”. Alle de velmenende, men tit modsatrettede råd, man får fra bekendte og kolleger og kan læse sig frem til diverse steder, gjorde mig mere og mere forvirret, og jeg var kørt godt og grundigt fast i mit vægttab.
Efter en snak med en god ven besluttede jeg derfor, at det måtte være slut med hurtige løsninger og ineffektiv træning, og at jeg i stedet skulle gå i gang med en decideret livsstilsændring. Ikke en kortvarig kur, men en ændring i min livsstil, som jeg selv kan stå inde for og leve med resten af mit liv.
Efter lidt research fandt jeg frem til Rikke. Vi startede op med en god snak om mine mål, madvaner og forventninger, som blev fulgt op af en periode på tre dage, hvor jeg skrev alt ned, hvad jeg spiste (dog uden at veje maden). Rikke fik herefter en uge til at bearbejde de data, jeg havde givet hende, og lavede så min første kostplan, som tog udgangspunkt i, hvad jeg kunne lide, og hvordan min hverdag hang sammen. Hertil kom en fuldstændig ændring af mine træningsvaner, idet jeg sammen med kostplanen fik udleveret mit første træningsprogram.
Kostplanen er blot en retningslinje for, hvordan jeg skal spise i løbet af en dag, og den er altid overskuelig og enkelt opbygget. Dog har den ændret sig utrolig meget, fra jeg startede, til i dag. I den første kostplan spiste jeg fx havregryn med sukker til morgenmad, hvor jeg i dag, efter ti måneder, laver mig en æggehvideomelet hver morgen (som jeg nødig vil undvære).
Alle dele af mit træningsprogram og min kostplan er 100 % tilpasset mig, og paradoksalt nok træner jeg mindre i dag og spiser meget mere, end jeg gjorde, før jeg søgte hjælp hos Rikke.
Vi har gennem hele processen mødtes hver 3.-4. uge til en snak om kost, vejning og mål, og herudover har vi indarbejdet et nyt træningsprogram hver 6. uge. Rikke har fungeret som motivator og støtte i processen og er utrolig god til at læse, hvornår man har brug for et klap på skulderen, lidt trøst, og hvornår der er brug for et spark bagi (og hun er ikke bange for at gå hårdt til værks, når det er nødvendigt).
Siden jeg startede hos Rikke for 10 måneder siden, er jeg gået fra en vægt på 125 kg til 90 kg – og fra en fedtprocent på 50 % til 20 %. Når folk spørger mig, om det har været svært, svarer jeg altid nej. Det har krævet masser af hårdt arbejde, og jeg har skullet gennemgå en masse ændringer i mine vaner, men enhver ændring i min livsstil kan jeg selv stå inde for, og den er sket i et tempo, hvor jeg har kunnet følge med.
— Thomas
Kort fortalt
- Varighed: 10 måneder
- Vægt: Fra 125 til 90 kg
- Fedtprocent: Fra 50 % til 20 %
Vil du også i gang?
Tag en uforpligtende snak om, hvad et forløb kunne gøre for dig.
Kontakt mig i dag
Ønsker du at høre nærmere?
Hvis du har lyst til at høre mere om personlig træning, holdtræning, kostvejledning eller blot har generelle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig.
Du kan skrive til mig via formularen, ringe eller skrive til mig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring eller skriv til Rikke
Ring på: 20 84 99 25
Skriv til: boesrikke@godmail.dk